Dialogmøde: Noter (1 #3)

Introduktion

På denne side kan du læse de noter, som arbejdsgruppen tog på det seneste dialogmøde, vi deltog i med leverandøren Cowi. Emnet for mødet var kystbeskyttelse og læsideerosion ved Ulvshale Strand. Vi tager altid noter på de møder, vi deltager i, og denne gang deler vi det med jer medlemmer – især fordi dialogmødet var et vigtigt møde med leverandøren COWI, hvor vi gik i detaljer med forskellige løsninger, som bestyrelsen ønsker at anvende som udgangspunkt for deres videre arbejde med at foreslå den endelige løsning.

På baggrund af vores noter har vi derudover lavet en opsummerings side hvor vi sammenligner COWI’s referat med arbejdsgruppens noter og en side med vores egne reflektioner.

I nedenstående et overblik over de tre sider.

1. Referat – En detaljeret gennemgang af dialogmødet.
2. Opsummering – En konsolidering af de vigtigste informationer og svar fra mødet.
3. Refleksioner – Arbejdsgruppens vurderinger og tanker baseret på mødet.

NB: Vi vil dog gerne tage forbehold for eventuelle fejl eller mangler i vores egne noter, da mødet havde visse udfordringer, såsom varierende lydkvalitet, en ændret dagsorden og en generelt lidt rodet struktur. Derudover var der begrænset materiale til rådighed forud for mødet, hvilket kan have påvirket vores noter. Referatet skal ses som et supplement til det referat, bestyrelsen leverer, da vi ofte oplever, at deres referater ikke er fyldestgørende. Vi håber, at I som medlemmer kan bruge referatet til at stille spørgsmål og som grundlag for videre diskussion.

Hvis du ønsker at læse COWI’s referat kan du finde det her

---

Referat

Dato:

17. august 2024 – kl. 12.30-17.30

Sted

Mønshallerne

Deltagere:

COWI:

• Stine Illum (antropolog)
• Peter Klagenberg (Fløcke)
• Jens Bundesen
  
• Ca. 130 medlemmer

Agenda:

12.30 Velkomst og dagens program:

• Her står vi i dag: Den overordnede situation
• Idéfabrikken: Drøftelse af mulige løsninger
• Opsamling
• Kaffe & kage

17.30 Mange tak for i dag!

Noter

Kort introduktion

• Ingen beslutninger træffes i dag – kun en retning. Ingen afstemning understreges det
• Tre løsninger fremlægges
• Forventningsafstemning opstartes med post-it sedler

Kommentarer fra medlemmer: langstrakte løsninger + 50 år, fed badestrand, flere perspektiver på løsningerne.

Jens (COWI) gennemgår PP2

• Travlhed i hele DK pga. stormen. Klimaændringer. Risici? 20-års hændelse ændres muligvis til toårs hændelser. Vind fra øst (motorvej). Kronisk erosion. Læsideerosion fra bølgebryderne. Habitatområde.

Peter:

• Sandfordring elsker Kystdirektoratet. Skred fra Møns Klint gik til Nyord – kører forbi Ulvshale strand. Advokerer for bølgebrydere, da de virker. Vestkysten anvender 200 mil kr. på sandfordring om året. Skåningsbeskyttelse (bølgebryder på land) – vigtigt delelement for kystbeskyttelse. Høfder laver læsideerosion (som bølgebrydere). Advarer mod høfder. Stenrev: bølger mister 1/3 af energien ved mødet med stenrev. L-vægge virker ikke.

Spørgsmål fra medlemmer: Sandfodring – hvordan? Hvad er en bølgebryder? Bølgebryder på land? Høfder? Ral?

Vi hilser på hinanden (mulighed for at stille indledende spørgsmål)

• Bord 8: Bølgebrydere, sand bagved, fortsætte bølgebrydere? Bølgebrydere ”opsamler” sand. Erosion ikke anderledes?
  • Nej, men læsideerosion er et problem. Ral tager også energi ud af bølgerne. Bølgebrydere kræver sandfordring.
    
• Habitat et problem for bølgebryder-løsning?
  • Forventer at Naturstyrelsen vil godkende.
    
• Habitatet er primært udpeget for hav-delen.  Lars Fisher: Sommerhusbyggeri i habitatet?
  • Svar: landmænd må ”forurene” i habitatområder.
    
  • Det undrer også COWI.
    
• Bord 5: skrå bølgebrydere? Sandfordring kan det klare udfordringen alene?
  • Svar: Blødende åbne sår ved læsideerosion – hvilket forøger behovet for sandfodring (under 10 år)
    
• Bord 3: opfordrer til færre spørgsmål.

Peter præsenterer

• Bølgebrydere: læsideerosion. Alternativ: stenrev
  • Naturstyrelsen er meget glade for stenrev. Bedre effekt på naturen. Hensyn til dyrelivet i havet. Anbefaler sandfordring ved stenrev/bølgebrydere.
    
• Adspurgt til prisen: Skal regnes på det.
• Fordel/ulempe: dyrere end bølgebrydere, men tilskudsmuligheder øges ved stenrev.
• Havforskning. Stenrev kan bygges med en kystteknisk funktion
  
  
  • Peter har ikke set nogen stenrev, der virker – giver læsideerosion.
  • Vil bygge det som et forskningsprojekt sammen med universiteter
    • bedre økonomi for medlemmerne.
      
• Bord 12: dyrere end bølgebrydere?
  • 15-20% i stenmængder. 40-50% billigere, da der formentligt kan søges om fondsmidler. 
    
• Bølgebryder ELLER stenrev? Hænger det sammen?
  • Stenrev kan konstrueres som bølgebrydere.

COWI – tre løsningsforslag

Peter gennemgår de 3 løsninger (se slides i noter)

Spørgsmål og svar

Peter og Jens går rundt mellem bordene. Spørgsmål og svar bliver kommunikeret til alle.
Metoden er at vi taler om løsningerne individuelt og i rækkeføljen fra 1-3.

Løsning 1: Bølgebrydere/Stenrev (spørgsmål/svar):

• Spørgsmål: Badestrand? Hestehuller? Dovent vand? Forringet sigtbarhed?
  • Svar: hestehuller kun i storm. Mellemrum så store, at der kommer bølger ind. Udsigten vil blive forringet: 1,5-2 meter over vandspejlet rager de op. Kan blive trukket ud ved badning tæt på.
    
• Spørgsmål: Tidshorisont: Ingen afværgefunktion. Reetablering?
  • Svar: Lige ansøgt (under et år) – formentligt inden for et år. Fondsmidler uafklaret, hvor længe det vil tage at søge (og få)
    – eksperimentelt projekt, så høj usikkerhed m.h.t. tilskud fra fonde?
    
• Spørgsmål: Stenrev ikke virker?
  • Svar: uklart svar – noget med opbygningen af stenrev – bølgebrydere er inspireret af stenrev.
    
• Spørgsmål: forskel mellem stenrev/bølgebrydere – samme beskyttelse?:
  • Svar:  Snask – fedtemøg – ålegræs. Peter har en løsning – bliver spulet til Nyord.
    
• Spørgsmål: statslige stenrev – forskningsprojekt?
  • Svar:  kystbeskyttelse med sekundær funktion. Vil gerne opstarte et forskningsprojekt.
    
• Spørgsmål: Habitat-problematik: indgribende løsninger med stenrev/bølgebrydere.
  • Svar: læsideeffekt – kan COWI ikke få tilladelse nogen steder. Kystdirektoratet ser med stor alvor på læseerosion – og derfor skal løsningen forhindre dette.

Løsning 2: Sandfodring/Klitlandskab (spørgsmål/svar):

Bølgebrydere koster en mil. pr. stk.  Der er ikke regnet på økonomien ved sandfordring. 3-dimensionelt klitlandskab med stor sandfordring. Relativt billigt med vedligeholdelse (sandfordring). Antal storme er ukendte – så kender ikke behovet for sandfordring.

Spørgsmål:

• Bord 13: etableringsfasen? Hurtigere?
  • Svar: hurtig opgave – 3-5 dage at pumpe det ind – en uge for at planere det. Skade natur?:
    • Naturstyrelsen: positive.
      
• Spørgsmål: bevilling hurtigere: Kystdirektoratet: meget glade for løsningen. Ukendt
• Spørgsmål: generalforsamlingsbeslutning om sandfordring?
  • Svar: beregning skal foretages. Vedligeholdelsesplan skal udarbejdes. Store beslutninger skal gennem en generalforsamling
    
• Spørgsmål: bliver sandet ædt af storme?
  • Svar: stor erfaring – Falsterske digelag erfaring: gode erfaringer. Kan beskytte os imod storme som i oktober
    
• Spørgsmål: løser problemet med Campingpladsen – ansøgning ikke startet op
  • Svar: Uklart svar
• Spørgsmål: Imod sandfordring?
  • Svar: ren loyalitet at fremlægge sandfordring – Peter: ikke min fortrukne løsning – nervøs for storme. Med som en del af dialogen – tager udgangspunkt i den eksisterende natur. Og Ulvshale lægger ikke naturligt sand op – og derfor anbefaler COWI ikke denne løsning. Økonomien er (for) ukendt ved sandfordring.
    
• Spørgsmål: starte med sandfordring – og hvis det ikke virker – så løsning 1.
  • Svar: For dyrt at prøve sig frem
    
    
• Spørgsmål: hvorfor ikke udregnet økonomi udregnet?
  • Svar: for mange ubekendte – måske lave et estimat.

COWI tager med hjem – at beregninger er vigtige.

Forsamlingen lidt uforstående overfor at COWI SLET ikke kan prisfastsætte det. COWI: sagtens lave nogle hurtige beregninger. COWI kommer med nogle priser.

• Spørgsmål: sand lægge sig ved Ulvshale strand – teknisk muligt at først sandfordring – derefter skråningsbeskyttelse?
  • Svar: Lidt uklart svar….  Sandfordring er hurtigt, men det er en dyr løsning.
  • (Skråningsbeskyttelse: 8-10.000 pr. løbende meter)
    
    
• Spørgsmål: Oktober 23-storm – fjerner den sand?
  • Svar: ikke besvares. Køge ikke lagt sand i 40 år, da sand løber selv ind. Falster lægger på hvert år. Det er lokalt, hvor meget sand der er behov for.
    
    
• Spørgsmål: anbefaling diget skal 30 cm forhøjes – ikke berørt?
  • Svar: Erosionsfasen. næste fase hvad skal der så ske? Erosionsproblematikken skal løses først. Løsning 2: meget dynamisk ved ukendt klimaudfordringer. Let løsning på ukendte problemer. God pointe at starte med erosion, men vi skal også sikre mod vandet (efter at erosionsproblematikken er iagttaget)

Løsning 3: Skråningsbeskyttelse (spørgsmål/svar):

Højere og bredere skråningsbeskyttelse – måske flytte den længere ind mod land (bølgebrydere på land)

• Spørgsmål: Pris?
  • Svar: 8-10.000 pr. meter – samme pris som de to øvrige løsninger. Nødberedskab, hvis vi ikke får tilladelse til løsning 1 og 2. ”smuthul” – Stranden vil forsvinde, da der ikke tilføres strand. Vil anbefale sandfodring.
    
• Spørgsmål: ikke høj nok pt? Ikke lavet rigtigt i sin tid.
  • Svar: Bygge det op på en ny måde: større og bredere.
    
• Spørgsmål: forbedrer diget?
  • Svar: diget er beskyttet af skråningsbeskyttelsen – diget er godt nok – skråningsbeskyttelsen skal passe på diget.  Ikke plads til et større dige. Ikke anbefalet. Pålagt sandfodring af de forskellige aktører
    
• Spørgsmål: Skråningsbeskyttelse = 0- løsning? Hvad med habitatet
  • Svar: højden skal kombineres med diget – Naturstyrelsen meget krakilsk – men forventer at det er nemt at komme igennem med.
    
• Spørgsmål: Sandfordring jævnligt?
  • Svar: Kystbeskyttelseslov: lægge sand til, hvis man mister noget. Det er vores nuværende løsning.
    
  • Sandfordring i alle løsninger – men løsning 1 kun initialt.
    
• Spørgsmål: Hvilke løsninger kan opnå tilskud fra fonde? Hvor meget forvente af tilskud til stenrev? Ser COWI KUN løsning 1 som tilskudmulighed?
  • Svar: stenrev – Naturstyrelsen = 100 % i tilskud. Kystbeskyttelsesloven er imod fælles løsninger.
    
• Spørgsmål: Stenrev: 17 meter bred – hvor bred er bølgebrydere? Har man nogen steder erfaring?
  • Svar: Bølgebryder er 6-7 meter brede. Mange eksempler på stenrev (Rågeleje) – men lavede for meget læsideerosion – taget toppen af den. Fjernede hele Rågeleje Strandvej ved stormen.
    
  • COWI vil bygge dem korrekt. Meget erosion i storme. Mangler fonde til at finde ud af om det virker (!)
    
• Spørgsmål: Vente til marts med at gå videre? (generalforsamling)
  • Svar: overholde dansk lovgivning – Alex svarer: gerne så hurtigt som muligt – så hurtigt som muligt. Ekstraordinær generalforsamling kan lægges ind.
    
• Spørgsmål: Stenrev – bølgebrydere: stor usikkerhed? Ukendt effektivitet? Stor usikkerhed i den anbefalede løsning?
  • Svar: Hvorfor ikke bare fortsætte med det der virker. Habitat-problematik – Nul usikkerhed (?)
    
• Spørgsmål: sende begge projekter ind samtidigt? Tidshorisont?
  • Svar: det gør vi gerne – stenstørrelser er det samme. 2-5 år fra tilladelsen
    
• Spørgsmål: COWIs anbefaling?
  • Svar: løsning 3 – virker

Bilag