Introduktion
Her deler COWI’s referat. PDF’en kan du finde her – i nedenstående har vi gjort det lidt nemmere at læse det 🙂
Referat
Referat af Indsigtsworkshop
Dialogmøde I Ulvshale Fællesskov Digelag
ADRESSE COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
SIDE 1/6
Dagens program
12.30: Velkomst
12.35: Individuel øvelse (hvad ønsker I at få ud af dagen?) v. Stine Ilum, COWI
12.45: Tidligere undersøgelser og her står vi i dag v. Jens Bundesen, COWI
12.55: Beskrivelse af mulige løsninger v. Jens Bundesen & Peter Fløcke, COWI
13.15: Summen og spørgsmål til præsentationerne
13.45: Pause I
14.00: Løsning 1 (bølgebrydere/stenrev) v. Jens & Peter, COWI
14.05: Drøftelse af løsning 1 i grupper (20 min) og i plenum (20 min)
14.45: Løsning 2 (sandfodring og klitlandskab) v. Jens & Peter, COWI
14.50: Drøftelse af løsning 2 i grupper (20 min) og i plenum (20 min)
15.30: Løsning 3 (skråningsbeskyttelse) v. Jens & Peter, COWI
15.35: Drøftelse af løsning 3 i grupper (20 min) og i plenum (20 min)
16.15: Pause II
16.30: Individuel øvelse og opsamling på hvilke løsninger, vi arbejder videre med?
17.20: Mange tak for i dag & næste skridt
Overordnet
Enkelte deltager udtrykker, hvad de gerne vil have ud af dagens møde. Det fremhæves, at de gerne vil have en løsning. Samt at et sommerhus kan gå i generationer, hvorfor en løsning skal være langsigtet. Det fremhæves desuden, at det er vigtigt at drøfte og afveje kriterier ift. de forskellige løsninger, f.eks. æstetik, funktionalitet, risiko og økonomi.
Plenumdialog om mulige løsninger
Løsning 1: Bølgebrydere med eller uden stenrev
Der kan på strækningen anlægges bølgebrydere eller stenrev, som har til formål at bryde bølgerne før disse når kysten og akut erosion opstår. Bølgebryderne/stenrev skal være tilstrækkelig høje, helst mindst 1 meter over havoverfladen, for at den brydende effekt indtræffer. Forskellen på en bølgebryder og stenrev er udformningen, hvor et stenrev ofte er lavere og bredere end en bølgebryder. Stenrevet kan også have en anden opbygning, så der f.eks. er hulrum til forskellige fiskearter i form af huledannende stenrev.
Bag bølgebryderne foretages en sandfodring, således at der er en strand, hvor bølgerne, der bevæger sig gennem bølgebrydermellemrummet, kan nedbrydes, inden disse rammer diget. Bølgebryderne kombineret med en bredere strand bevirker, at diget beskyttes mod akut erosion.
Spørgsmål fra salen:
- Er der risiko for hestehuller?
COWI: Nej, hestehuller vil kun opstå i stormvejr og ved høje bølger, hvor det i forvejen vil være frarådet at bade. Bølgebryderne med stenrev dimensioneres med en afstand, så vandet bagved udskiftes, så der ikke opstår det, der kaldes for ”dovent vand”. Risikoen ved at svømme havværts bølgebryderne er, at man ikke kan ses fra land. I stormvejr med høje bølger vil der være risiko for at blive kastet mod stenene. Badning i stormvejr kan generelt ikke anbefales. - Hvad er tidshorisonten? Og hvad gør vi i mellemtiden?
COWI: Selvbetalte bølgebrydere kan etableres inden for et år. Hvis der skal en proces i gang omkring ansøgning af fonde om tilskud til stenrev, kan det tage længere tid. Denne tidshorisont kender vi ikke. - Hvad er den nuværende tilstand af skrånings- og kystbeskyttelse? Særligt med hensyn til det lille grønne hus (Ulvshalevej 234)?
COWI: Den eksisterende skråningsbeskyttelse er retableret efter stormen tilbage i oktober. Der mangler reetablering af terrænet frem til det lille grønne hus, da kommunen, for at kunne igangsætte denne proces, kræver en ansøgning, som skal godkendes i kystmyndigheden/Vordingborg kommune. Denne ansøgning er under udarbejdelse.
Løsning 2: Sandfodring og klitlandskab
Det skønnes, at en sandfodring som erosionsbeskyttelse vil medføre, at der skal pumpes ca. 150.000 m3 sand ind på stranden, hvilket svarer til en anlægsomkostning på ca. 15 mio. kr. Sandfodringen bruges både til at skabe en bredere strand, men også for at etablere klitter. Stranden og klitterne vil fungere som buffer for diget imod erosion, som derved beskytter diget. Stormenes virkning er ikke kendt – en storm vil muligvis kunne medføre, at sandet helt forsvinder. Der vil derfor ved denne løsning, foruden en anlægssum, være et betydeligt behov for vedligeholdelse – særligt efter storme.
Løsning 3: Skråningsbeskyttelse
De nuværende bølgebrydere mod øst afsluttes ved at dreje den sidste ind mod kysten. Ved resten af kyststrækningen langs Ulvshalevej etableres en forbedret skråningsbeskyttelse, som er højere og bredere end den nuværende. Anlægsomkostningerne for denne løsning skønnes at svare til løsningen med bølgebrydere (løsning 1). Med denne løsning vil stranden havværts forsvinde med tiden, hvis ikke der bliver sandfodret løbende.
Afrunding
Bestyrelsen vil arbejde videre med de forskellige løsninger. Der vil indkaldes til en generalforsamling, da der kun kan træffes beslutninger på generalforsamling.
COWI siger tak for en konstruktiv dialog og hyggelig dag.
