Noter fra dialogmøde om helhedsplan

5. september 2026 – Mønshallerne

Dette er mine personlige noter fra dialogmødet. Jeg har forsøgt at gengive indhold, spørgsmål og svar så præcist som muligt, men tager forbehold for fejl og misforståelser. Hvis nogen mener, at noget er gengivet forkert eller mangler væsentlig kontekst, må I meget gerne sende en mail til mig.

Deltagere fra oplægsholderne

Vordingborg Kommune

• Henrik V. Karlsson
• Bent N. Hummelmose

COWI

• Peter F. Klagenberg

Kystdirektoratet

• Havde meldt afbud til mødet.

Og så eventuelt umiddelbart efter:

Særlig faglig baggrund

Bent N. Hummelmose har tidligere arbejdet i Kystdirektoratet og har været involveret i arbejdet med de to §2-udtalelser, der blev afgivet i forbindelse med henholdsvis borgergruppens og bestyrelsens kapitel 1 a-initiativer.

Det er relevant kontekst, fordi vedkommende dermed har et indgående kendskab til både Kystdirektoratets tidligere vurderinger og den konkrete Ulvshale-sag.

1. Vordingborg Kommunes indlæg

Hvor er vi nu, og hvad skal der til for at opnå tilladelse?

Kommunen gennemgik først sin rolle som myndighed i kapitel 1 a-processen og de krav, der gælder, før et samlet kystbeskyttelsesprojekt kan godkendes.

Det blev gjort ret tydeligt, at det er Vordingborg Kommune, der som myndighed træffer den endelige afgørelse om projektet. Digelaget kan arbejde med forslag og prioriteringer, og medlemmerne kan naturligvis diskutere, hvilken retning de ønsker, men den endelige løsning fastlægges ikke ved en flertalsbeslutning på en generalforsamling.

En generalforsamling kan dermed bruges til eksempelvis at vælge, hvilke løsningsspor digelaget ønsker at arbejde videre med, men en sådan beslutning er ikke bindende for kommunens senere myndighedsafgørelse.

Kommunen beskrev samtidig rollefordelingen mellem digelag, kommune, Kystdirektoratet og øvrige myndigheder. Det er kommunen, der giver tilladelsen, mens materialet blandt andet skal forelægges Kystdirektoratet til en vejledende udtalelse.

Krav til beslutningsgrundlaget

Kommunen lagde vægt på, at der skal være en dokumenteret sammenhæng mellem:

• den risiko, projektet skal reducere,
• den nytte eller anden fordel de enkelte ejendomme opnår,
• projektets omkostninger,
• og den bidragsfordeling, der efterfølgende fastlægges.

Bidragsfordelingen skal være saglig, og kommunen skal kunne forklare, hvorfor nogle ejendomme skal betale et bestemt beløb og andre et andet. Der kan også indgå indirekte nytte, eksempelvis betydning for ejendomsværdi.

Kommunen lagde desuden vægt på, at løsningen skal være omkostningseffektiv, og at man skal kunne dokumentere, at det er fornuftigt at bruge de pågældende beløb på kystbeskyttelsen.

Reelle alternativer

Et vigtigt budskab fra kommunen var, at relevante alternative scenarier skal være belyst, før kommunen kan træffe sin endelige afgørelse.

Kommunen gav også udtryk for, at den ikke på forhånd fastlægger ét bestemt sikringsniveau. Der kan derfor være behov for at undersøge både højere og lavere sikringsniveauer.

Det betyder efter min opfattelse, at COWI’s nuværende helhedsplan skal betragtes som et arbejdsgrundlag og ikke som den på forhånd besluttede løsning.

Dialog og klagemuligheder

Kommunen lagde samtidig meget vægt på dialog.

Budskabet var, at det er en klar fordel, hvis digelaget, medlemmerne, lodsejerne og kommunen kan finde løsninger med så stor opbakning som muligt. Der blev flere gange opfordret til løbende dialog og til at tage kontakt til kommunen, hvis der opstår spørgsmål eller uenighed.

Men kommunen gjorde også opmærksom på klagemulighederne.

Det er væsentligt, fordi kommunens endelige afgørelse skal være tilstrækkeligt fagligt og juridisk begrundet til at kunne stå ved en efterfølgende prøvelse. De faglige vurderinger og Kystdirektoratets vejledende udtalelse kan få betydning i en eventuel klagesag.

Jeg opfattede kommunens budskab som:

Forsøg først at finde løsninger gennem dialog og bred opbakning – men processen er en myndighedsproces, og afgørelserne kan efterfølgende prøves gennem klagesystemet.

Miljøkonsekvensvurdering og Natura 2000

Kommunen gennemgik også kravene til miljøvurdering.

Det handler ikke kun om højden og størrelsen på digerne, men også om blandt andet:

• påvirkning af natur,
• Natura 2000,
• anlægsfasen,
• erosionsbeskyttelse,
• placering af konstruktioner,
• og eventuelle fravigelsesprocedurer.

Kommunens tidsplan viste, at miljøkonsekvensvurdering og eventuelle Natura 2000-processer kan blive nogle af de mere tidskrævende elementer i projektet.

Tidsplan

Kommunen gennemgik en foreløbig tidsplan, hvor der fortsat ligger en lang række opgaver før en egentlig anlægsstart.

Der skal blandt andet arbejdes videre med:

• helhedsplan,
• alternativer,
• miljøforhold,
• projektering,
• myndighedsbehandling,
• finansiering,
• høring,
• og eventuelle fravigelsesprocesser.

Det var tydeligt, at processen fortsat kan tage flere år.

2. COWI’s indlæg

Risikovurdering og udkast til helhedsplan

COWI gennemgik herefter risikovurderingen og de forskellige digeafsnit.

Der blev vist kort og billeder af blandt andet:

• Østre Dige,
• Nordre Dige Øst,
• Nordre Dige Vest,
• Søndre Dige,
• Teglværksgårdens dige,
• Vestlige Dige,
• og forskellige lokale nedslagspunkter.

COWI viste også den samlede konklusion på risikovurderingen.

De tre scenarier

COWI gennemgik derefter helhedsplanens tre mulighedsrum:

Scenarie 1: hovedsageligt videreførelse og opgradering af eksisterende diger.

Scenarie 2: blandt andet nye mere bynære diger på dele af strækningen.

Scenarie 3: en bredere sikring af Ulvshale-halvøen.

COWI gav fortsat udtryk for, at scenarie 1 er deres foretrukne tekniske udgangspunkt, men samtidig fremgik det flere steder af diskussionen, at væsentlige spørgsmål fortsat ikke er færdigberegnet eller afklaret.

Erosionsbeskyttelse

En stor del af COWI’s indlæg handlede om erosionsbeskyttelse langs den nordlige kyst.

COWI gennemgik blandt andet:

• bølgebrydere,
• stenrev,
• sandfodring,
• skråningsbeskyttelse,
• klitbuffer,
• læsideerosion,
• og de langsigtede driftsomkostninger.

COWI var fortsat ret kritisk over for sandfodring som hovedløsning. Argumentet var især, at sandet løbende transporteres væk, og at der derfor skal genfodres gentagne gange over løsningens levetid.

COWI lavede også en økonomisk illustration af forskellen mellem billigere anlægsløsninger og en løsning med gentagen sandfodring over mange år.

Der mangler fortsat beregninger

Samtidig blev det under diskussionen klart, at kystprocesserne endnu ikke er færdigmodelleret.

I forbindelse med spørgsmål om sandtransport og randeffekter forklarede COWI, at det først er, når man begynder at regne detaljeret på forholdene, at man kan dokumentere effekten.

COWI henviste også til, at de kommende modelberegninger skal kunne vise, om de konkrete løsninger giver de forventede virkninger.

COWI tilbød yderligere dialog

Mod slutningen gav COWI udtryk for, at de gerne tager et særskilt møde, hvis der er ønske om at gå mere detaljeret ind i de tekniske spørgsmål.

3. Spørgsmål og svar

Katrine

Katrine: Hvad sker der med de sten, der allerede er indkøbt? Kommer de ud i vandet inden 2030?

Kommunen: Stenene bliver ikke lagt ud i vandet på grundlag af den eksisterende tilladelse. De blev indkøbt i forbindelse med reetableringen af diget og til beskyttelse af digets tå. De ligger midlertidigt, og kommunen har ikke krævet dem fjernet nu, blandt andet fordi det vil medføre unødige omkostninger. Hvis man senere vælger en godkendt løsning, hvor sten kan anvendes, kan de muligvis bruges dér.

Det centrale er altså, at de allerede indkøbte sten ikke i sig selv giver mulighed for at gennemføre de tidligere ønskede bølgebrydere.

Steen

Steen: Er der nogle tommelfingerregler for, hvor lang tid en miljøkonsekvensvurdering tager, og hvad den koster?

Kommunen: Det varierer meget med projektets størrelse og kompleksitet. Først beskriver man, hvilke undersøgelser og opgaver der er nødvendige, og derefter kan der indhentes tilbud. Hvis Natura 2000 og en egentlig fravigelsesproces bliver relevant, kan forløbet tage flere år.

Anne

Anne: Tidsplanen er svær at læse. Hvornår bliver der indkaldt til en generalforsamling, hvor medlemmerne skal beslutte helhedsløsningen?

Kommunen: Vordingborg Kommune er myndighed. Man kan godt holde en generalforsamling og bruge den til at drøfte eller vælge, hvilken retning digelaget ønsker at arbejde videre med, men det er kommunen, der træffer den endelige myndighedsafgørelse.

En flertalsbeslutning på en generalforsamling afgør derfor ikke, hvilken løsning kommunen endeligt kan godkende.

Formanden: Der vil fortsat være mulighed for dialog og indflydelse på helhedsplanen. Bestyrelsen modtager gerne forslag og skriftlige input, og der vil komme mere mødeaktivitet. Processen bliver dog ikke en række generalforsamlinger, hvor medlemmerne trin for trin træffer de endelige beslutninger.

Anne

Anne: Kan man lave en rækkefølgeplan, så projektet gennemføres i etaper?

Kommunen: Der kan godt arbejdes med en rækkefølge, men der er samtidig tale om et samlet projekt. Man kan ikke få en tilladelse nu til dele af projektet, som først skal realiseres meget langt ude i fremtiden. Det skal betragtes som en helhedsløsning, som skal helhedsfinancieres.

Poul

Poul: Hvad med Vestlige Dige? Kan man forestille sig en løsning, hvor naturen i højere grad får lov til at gå sin gang?

Kommunen: Der har været et opstartsmøde med Naturstyrelsen, og dialogen fortsætter. Naturstyrelsen har mange interesser at varetage i området, blandt andet i forbindelse med Naturnationalparken. Der er kommet nye tanker om strandingsnatur og en mere åben strategi, som endnu ikke er færdigafklaret.

Anne

Anne: Vi er meget interesserede i at bevare stranden. Hvordan kan man begrænse læsideerosionen? Kan sandfodring kombineres med et anlæg, som holder bedre på sandet?

COWI: Det er en vanskelig problemstilling. Tidligere sandfodring har ikke været tilstrækkelig varig, fordi sandet transporteres væk. En høfte kan overvejes, men COWI vurderer ikke, at det i sig selv er en reel løsning. Ved sandfodring skal man regne med gentagen genfodring, og det er især de løbende sandmængder, der gør løsningen dyr.

John

John: COWI anbefaler scenarie 1. Men hvad betyder det i forhold til risikoen ved Teglværksgårdens dige og Østre Dige? Og hvem skal betale, hvis private ejere ikke har vedligeholdt deres dige ordentligt?

COWI: Hvis der er fuld sikkerhed for, at de private ejere selv sørger for den nødvendige beskyttelse, er der ikke nødvendigvis grund til at gøre noget dér gennem projektet. Hvis ikke, skal den samlede kystbeskyttelse håndtere svagheden.

Kommunen: Teglværksgårdens dige er privat ejet og ligger på privat grund. Der er ældre tinglyste forhold omkring diget. Kommunen har for nylig været på tilsyn, og digerne er ikke i særlig god stand. Vedligeholdelsespligten skal håndteres særskilt, og der kan være spørgsmål om, hvilke krav der kan rettes mod de ansvarlige ejere.

Hvis diget er nødvendigt for den samlede kystbeskyttelse, kan det give mening at inddrage det i et samlet projekt, men det afgør ikke i sig selv, hvem der skal bære de eksisterende forpligtelser.

John

John: Hvad med Østre Dige og området ved moræneknolden? Skal de områder også være med i den fremtidige løsning?

Svar: Moræneknolden og de tilstødende områder indgår i vurderingen af den samlede beskyttelse. Der blev også peget på sammenhængen med ULG’s område og deres ansvar for kystbeskyttelse i dele af området. Der er fortsat flere ejerskabs-, vedligeholdelses- og ansvarsforhold, som skal afklares.

Spørgsmål om alternativer

Spørgsmål: Hvordan sikrer kommunen, at der bliver vurderet reelle alternativer og ikke kun variationer over den samme løsning?

Kommunen: Vi vil som myndighed kræve, at relevante alternative scenarier bliver belyst. Kommunen fastsætter ikke på forhånd ét bestemt sikringsniveau. Der kan derfor også være et arbejde med eksempelvis lavere eller højere sikringsniveauer.

Det var efter min vurdering et af mødet vigtigste svar.

Jim

Jim: Kan man undersøge en samlet løsning, hvor man etablerer gode diger med digefodssikring, anvender sandfodring og samtidig fjerner de eksisterende bølgebrydere, så man får en mere ensartet kystbeskyttelse uden de læsideerosionsproblemer, som de nuværende bølgebrydere giver? Det er jo en type løsning, man arbejder med mange andre steder.

COWI: COWI pegede især på, at det vil være dyrt at fjerne de eksisterende anlæg, og henviste igen til de tidligere argumenter om de langsigtede omkostninger ved sandfodring. COWI understregede også, at de ikke har nogen økonomisk interesse i, om løsningen bliver bølgebrydere eller noget andet.

Men COWI svarede ikke direkte på, om den konkrete model — ensartede diger med digefodssikring, sandfodring og uden bølgebrydere — teknisk kunne være et realistisk alternativ, som burde undersøges nærmere.

Kate

Kate: Jeg bor højt på moræneknolden og er medlem af digelaget. Jeg har flere gange spurgt, hvorfor jeg skal være med og betale, men bliver henvist mellem digelaget og kommunen. Hvordan afgøres det?

COWI: Erosionsproblemet ved området er beklageligt og burde efter COWI’s vurdering have været håndteret tidligere. Hvis den oprindelige løsning havde været udført korrekt, ville situationen formentlig have været anderledes. Problemet indgår i de nye løsningsforslag.

Kommunen: Om en ejendom skal betale, og hvor meget den skal betale, afgøres gennem den kommende bidragsfordeling. Den skal baseres på saglige kriterier som risiko, nytte og anden fordel.

Birgitte

Birgitte: Vi fra skoven bruger stranden vest for campingpladsen. Min bekymring er, om nye bølgebrydere på Ulvshale Strand kan medføre øget erosion længere mod vest. Hvordan kan vi være sikre på, at en ny løsning ikke skaber nye problemer dér?

COWI: Den sidste nye bølgebryder er bevidst placeret, så rækken afsluttes på en måde, der skal begrænse problemet. Hvis løsningen kan føres ind til det pågældende område, vurderer COWI, at risikoen for et nyt stort erosionsproblem bliver væsentligt mindre. Men det er netop noget af det, som de kommende modelberegninger skal dokumentere.

John

John: Hvor ofte skal man egentlig sandfodre? Stranden har tidligere eksisteret i mange år og klarede også stormen i 2023. Kan naturen ikke i et vist omfang genetablere sit eget naturlige profil?

COWI: Det kræver en mere detaljeret beregning. På en relativt kort strækning får man en betydelig randeffekt, fordi sandet transporteres ud af det område, der fodres. COWI illustrerede det som en “roulade”, der langsomt bliver spist fra enden.

COWI understregede samtidig, at den detaljerede beregning endnu ikke er lavet:

“Det her ved vi ikke.”

Det skal først beregnes nærmere, hvis man går videre med den løsning.

Sandressourcer

Spørgsmål: Er det overhovedet realistisk at skaffe de nødvendige mængder egnet sand til gentagne sandfodringer?

COWI: Det kan være en udfordring. Flere potentielle indvindingsområder er ikke længere tilgængelige, og sand fra eksempelvis havne har ikke nødvendigvis den rigtige kornstørrelse. For fint sand kan både transporteres hurtigere væk og give problemer med flyvesand.

Økonomi

Spørgsmål: Hvordan skal man vurdere, om den valgte kystbeskyttelse økonomisk giver mening?

Kommunen/COWI: Der skal være en rimelig sammenhæng mellem omkostningerne ved kystbeskyttelsen og de skader, der forventes undgået. Cost-benefit- og samfundsøkonomiske analyser kan derfor indgå. Det er ikke tilstrækkeligt alene at vise anlægsprisen; man skal også kunne sandsynliggøre, at det er fornuftigt at bruge pengene på den pågældende løsning.

Kystdirektoratet

Spørgsmål: Hvad sker der med Kystdirektoratets rolle, når de ikke deltog i dialogmødet?

Kommunen: Materialet skal fortsat sendes til Kystdirektoratet, som afgiver en vejledende udtalelse. Kystdirektoratets faglige vurdering kan få betydning senere i processen og ved en eventuel klagesag.

4. Mine vigtigste indtryk fra mødet

Jeg syntes faktisk, at det var et rigtig godt dialogmøde – også selv om Kystdirektoratet ikke deltog.

Det vigtigste for mig var kommunens meget klare beskrivelse af kapitel 1 a-processen.

Det blev tydeligt, at et flertal i digelaget ikke kan beslutte den endelige løsning ved en generalforsamling. Generalforsamlingen kan godt bruges til at udvælge, hvad man ønsker at arbejde videre med, men den endelige løsning skal godkendes af kommunen efter en myndighedsproces.

Kommunen skal blandt andet sikre:

• at relevante alternativer er belyst,
• at økonomien kan forsvares,
• at bidragsfordelingen er saglig,
• at miljøforholdene er undersøgt,
• og at afgørelsen kan begrundes, også hvis den bliver påklaget.

Samtidig gjorde kommunen meget ud af at opfordre til dialog og til, at man så vidt muligt forsøger at finde løsninger med bred opbakning.

For mig er det netop dér, kapitel 1 a nu begynder at vise sin værdi.

Det er ikke længere tilstrækkeligt, at et flertal i digelaget foretrækker én bestemt løsning. Forslaget skal kunne holde til den efterfølgende myndighedsbehandling og eventuelt også en klagesag.

Jeg hæftede mig også ved, at de tidligere indkøbte sten ikke giver nogen genvej til de bølgebrydere, man tidligere ønskede etableret. Den eksisterende tilladelse var knyttet til reetableringen, og en ny kystbeskyttelsesløsning skal vurderes og godkendes som sådan.

Endelig hæftede jeg mig ved diskussionen om sandfodring. COWI fremlagde meget høje langsigtede omkostninger ved gentagen sandfodring, men gjorde samtidig klart, at de detaljerede beregninger af sandtransport og randeffekter endnu ikke er udført.

Det synes jeg er værd at holde øje med i det videre arbejde. Hvis økonomiske sammenligninger skal bruges som grundlag for at fravælge eller favorisere bestemte løsninger, bør de efter min opfattelse bygge på et tilstrækkeligt dokumenteret teknisk grundlag.

Det var nok også derfor, at jeg og flere fra arbejdsgruppen ikke følte et stort behov for at tage ordet. Mange af de principielle forhold, vi har arbejdet for at få ind i processen, blev faktisk forklaret ret tydeligt af kommunen selv.

Kommunens præsentation

COWI’s præsentation