Kommunalbestyrelsen tog i dag en vigtig beslutning

– kapitel 1a er endelig på plads!

Vi i arbejdsgruppen er stolte og glade for, at det nu endelig er lykkedes at få projektet for Ulvshale omfattet af en kapitel 1a-proces efter kystbeskyttelsesloven – og vi vil gerne takke kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune for at træffe denne vigtige beslutning.

Med denne beslutning har kommunen taget et klart ansvar for at sikre en proces, hvor bestyrelsen fremover skal levere en helhedsløsning for hele området, herunder:

  • Udarbejde en samlet finansieringsplan
  • Komme med forslag til en retfærdig og gennemsigtig bidragsfordeling
  • Inddrage alle berørte lodsejere – ikke kun et udsnit

Det er et vigtigt skridt i retning af en mere lige, gennemtænkt og bæredygtig beskyttelse af Ulvshale.

Vi ser frem til at læse bestyrelsens kommende oplæg og følge fremdriften i en bestyrelse, som uden tvivl får ekstraordinært travlt i de kommende måneder. Det bliver også spændende at se, om bestyrelsen vælger at nedsætte arbejdsgrupper – som tidligere foreslået – og ikke mindst om de vælger at takke ja til den mødeinvitation, arbejdsgruppen har sendt til dem.

Helhed kræver samarbejde – og takket være kommunens beslutning har vi nu endelig rammerne til det.

/Arbejdsgruppen for Kystsikring til Alle I Ulvshale.


Link til kommunalbestyrelsesmøde
https://vordingborg.kommune-tv.dk/watch/10970