Emne for afstemning:
Skal Ulvshale-Fællesskov Digelag optage alle generalforsamlinger
som lydfiler og gøre dem tilgængelige for medlemmerne vi
foreningens hjemmeside?
Baggrund:
Generalforsamlingerne omhandler ofte komplekse emner med
økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser. Tidligere
referater har vist sig at være fejlbehæftede eller mangelfulde,
hvilket har skabt uenighed blandt medlemmerne. Lydoptagelser vil
sikre præcis dokumentation, øge gennemsigtigheden samt
eventuelt effektivisere referatprocessen ved hjælp af moderne
teknologi som AI-baseret lyd-til-tekst-transskription.
Forslagets ordlyd:
- Alle generalforsamlinger optages som lydfile
- Optagelserne gøres tilgængelige for medlemmerne på
foreningens hjemmeside senest 14 dage efter mødet. - Optagelserne anvendes som grundlag for udarbejdelse af
referater. - Samtykke til optagelser indhentes fra deltagerne ved mødets
start.
Praktiske konsekvenser:
Optagelser kræver en minimal engangsudgift på ca. 2.000 kr. til
grundlæggende udstyr. Overførsel af lydfiler og upload ti
hjemmesiden er en simpel proces, som kan udføres af bestyrelsen
eller en frivillig. De eksisterende hostingaftaler kan anvendes uden
yderligere omkostninger.
Fordele:
- Sikrer nøjagtig dokumentation af beslutninger.
- Øger gennemsigtigheden og styrker tilliden til bestyrelsens
arbejde. - Giver alle medlemmer mulighed for indsigt, også dem der ikke
deltager fysisk. - Effektiviserer referatprocessen og reducerer risikoen for fejl.
Konsekvenser ved ikke at vedtage forslaget:
- Manglende dokumentation kan føre til uenighed om
beslutninger. - Mindsket tillid til foreningens demokratiske processer.
Vigtigt til bestyrelsen:
Bestyrelsen har fra forslagets deadline den 1. februar til april
måned – minimum 60 dage – til at læse, forstå og afstemme
forslaget med mig som forslagsstiller. Det forventes, at bestyrelsen
(inden udgangen af marts) tager initiativ til at kontakte
forslagsstilleren, hvis der er procedurere eller indholdsmæssige
aspekter, der ikke gør forslaget egnet til behandling på
generalforsamlingen. Ellers vil forslaget betragtes som egnet til
afstemning.
Generalforsamlingen er medlemmernes forum, og jeg forventer,
at bestyrelsen forholder sig neutral til forslaget, da bestyrelsens
primære rolle på den ordinære generalforsamling er at fremlægge
beretning og facilitere beslutningsprocessen – ikke at påvirke
medlemsforslag med personlige holdninger eller anbefalinger.
NB: Har du spørgsmål til forslaget, er du velkommen til at skrive til info@ulvshale.com,
så sørger vi for at sende din henvendelse videre til forslagsstilleren.

