🌀 Stormfloden og de to år der fulgte

Siden stormfloden den 20. oktober 2023 har der været stor aktivitet i digelaget. Der er afholdt syv generalforsamlinger (heraf fem ekstraordinære), udsendt 13 nyhedsbreve og afholdt over 20 bestyrelsesmøder. I samme periode har bestyrelsen indsendt tre ansøgninger:

– én §3-anmodning om etablering af fem bølgebrydere ved Fællesskov Strand (hjemsendt)
– én anmodning om reetablering af klitter ved Ulvshale Strand (sat i bero)
– én kapitel 1a-anmodning – også om bølgebrydere ved Fællesskov Strand (fungerer ikke i sin nuværende form)

På trods af den høje aktivitet og de mange initiativer, står vi i dag uden en godkendt samlet plan for kystsikringen. Der er sket delvise forbedringer i forbindelse med reetableringsarbejdet efter stormen, men de overordnede mål om ensartet beskyttelse, fælles retning og medlemsopbakning er endnu ikke opnået og der findes stadigvæk ikke en beredskabsplan.

Status på reetableringsarbejdet
Der er i perioden gennemført en række tiltag, særligt på Fællesskov Strand: her blev den store mængde indkøbte sten flyttet fra depot til stranden som strakssikringsinitiativ, og der er etableret et nyt dige på Fællesskov Strand. På Ulvshale Strand er diget kun delvist reetableret, og med et lavere teknisk ambitionsniveau. På halvdelen af strækning (ved klitterne) er kystsikringen markant dårligere end før stormen. De to hovedstrækninger har derfor i dag meget forskellig sikringsgrad og opbygning.

Koblingen mellem reetablering og nyetablering
Allerede kort efter stormen valgte bestyrelsen at koble reetableringen af de ødelagte diger (som skulle finansieres af katastrofefonden) sammen med et ny-etablerings projekt om etablering af 5 nye bølgebrydere (som skulle medlems-finansieres). Dette bølgebryderprojekt har været et længe næret ønske i bestyrelsen siden 2013, men har tidligere ikke opnået økonomisk opbakning blandt medlemmerne.

Denne sammenkobling (som skete i november 2023) skabte fra starten uklarhed om projektets formål og finansiering. Det blev vanskeligt at skelne mellem krisehåndtering og strategiske langsigtede mål. Kritikken voksede fra medlemmerne – heriblandt særligt den del af medlemmerne som ikke mente at der var ordentlig dokumentation for bestyrelsens hurtige bølgebryder-beslutning.

Valg af ansøgningsspor
I stedet for at følge en kapitel 1a – den normale ramme for større, fælles kystbeskyttelsesprojekter med krav om inddragelse af alle berørte parter – valgte bestyrelsen at gå efter en §3-anmodning. Den proces stiller færre krav til høring og fælles godkendelse.

På generalforsamlingen i april 2024 vedtog et stort flertal af medlemmerne, at kommende projekter – herunder bølgebryderne – skulle underlægges kapitel 1a-processen. Alligevel valgte bestyrelsen, på eget initiativ, at fortsætte arbejdet med §3-ansøgningen. Det førte til klager fra medlemmer vedrørende kommunens godkendelse af bestyrelsens §3-ansøgningen og endte i 2025 med en hjemvisning fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Samtidige 1a-anmodninger
I januar 2025 indsendte en borgergruppe med hjælp fra arbejdsgruppen selv en kapitel 1a-anmodning til kommunen – for at sikre, at processen blev gennemsigtig og i overensstemmelse med lovgivningen. Et par måneder senere indsendte bestyrelsen sin egen 1a-anmodning – med samme indhold som den tidligere §3, nu blot i et nyt format. Kystdirektoratet har siden udtalt sig om bestyrelsens anmodning og vurderet, at projektet ikke i tilstrækkelig grad hviler på en helhedsplan, og at nødvendigheden af de foreslåede bølgebrydere ikke er dokumenteret.

Bestyrelsen har fornyligt valgt at indsende et kritisk høringssvar af borgergruppens kap1a og betale COWI for at udarbejde et meget kritisk partsindlæg på 7 sider som bilag til bestyrelsens høringssvar. Kritikken af borgergruppens kap1a er et gennemgående tema i de sidste nyhedsbreve som bestyrelsen har sendt til alle medlemmer.

To år efter stormfloden

• der er ikke en samlet godkendt kystsikringsløsning for hele området.
• en egentlig beredskabsplan for området foreligger ikke.
• der er brugt enorme summer på konsulentrådgivning, præsentationer, deltagelse i møder, generalforsaamlinger, workshops m.v.
• processen har været præget af fejl, uklare mål, manglende koordinering
• der er stor og tilbagevendende uenighed blandt medlemmerne.
• mange spørgsmål – både tekniske, økonomiske og beslutningsmæssige står stadigvæk ubesvaret hen.