Forslag om bedre specifikation af regnskabsinformationer i Ulvshale-Fællesskov Digelag

Emne for afstemning:

Forslag om bedre specifikation af Digelagets regnskabsinformationer.

Motivation:

Digelagets regnskaber er fundamentet i foreningens eksistens. Det kan være
svært for det enkelte medlem at orientere sig i regnskabet og de
bagvedliggende forhold. Nedenstående forslag vil give medlemmerne
forbedret mulighed for at forberede sig tilstrækkeligt og deltage effektivt i
afviklingen af den ordinære generalforsamling. Det er tanken at bedre
specifikationer af regnskabets indhold, kan give bedre grundlag for
generalforsamlingens beslutningsprocesser og mere effektiv afvikling af
forsamlingen.

A:
Vedligeholdelsesomkostninger til digesikring, udearealer og henlæggelser
hertil, skal specificeres med fordeling på hver af digelagets respektive diger,
herunder henholdsvis Nordre Dige Fællesskov, Nordre Dige Ulvshale,
Nordøstre Dige & Søndre Dige.
Specifikationen foretages i såvel årets regnskab og budget for kommende år.

B:
Ved regnskabsaflæggelsen specificeres årets regnskab med relevante
noteforklaringer for alle regnskabslinjer, hvor det realiserede afviger
(overskrides) med mere end 50% eller maksimalt kr. 50.000 i forhold til det
generalforsamlingsgodkendte budget.

C:
Såfremt bestyrelsen i løbet af et regnskabsår finder det relevant at antage
konsulent- og/eller rådgiverassistance, skal disse specificeres særskilt i
noterne til årets regnskab, for det tilfælde at omkostningerne ikke har været
særskilt budgetteret.

D:
Specifikationer af Digelagets løbende drifts- og regnskabsposter, tilhørende
kontoposteringer og underliggende bilag skal gøres tilgængelige for enhver
interessent, hvor 10 (ti) stemmeberettigede medlemmer fremsætter
anmodning til bestyrelsen herom. Oplysningerne skal offentliggøres via
Digelagets nyhedsbrev eller på Digelagets website senest 14 dage efter der
er fremsat anmodning herom.

Fordele ved at stemme ”Ja”:

  1. Forbedret mulighed for forberedelse, hvor medlemmerne får bedre
    mulighed for at gennemgå og forstå regnskab og budget, hvilket fører
    til mere informerede diskussioner og beslutninger under
    generalforsamlingen.
  2. Øget Gennemsigtighed: Specifikation og forklarende noter ved
    fremlæggelsen af regnskab og budget fremmer åbenhed og
    gennemsigtighed i Digelagets økonomiske og administrative processer.
  3. Effektiv Generalforsamling: Med bedre forberedte medlemmer kan
    generalforsamlingen afholdes mere effektivt, idet spørgsmål og
    diskussioner kan fokusere på substansen snarere end afklaring af
    grundlæggende informationer.
  4. Digital tilgængelighed: Tilgængeliggørelse af dokumenterne online gør
    det nemmere for alle medlemmer, uanset deres fysiske placering, at få
    adgang til vigtig information.
    Dette forslag sigter mod at styrke samarbejdet og tilliden i digelaget gennem
    øget gennemsigtighed og bedre forberedelse til generalforsamlinger.